28 KLUBSPONSORER STÅR BAG KFUM'S BOLDKLUB
Rigtigt mange bidrager til, at KFUM's Boldklub udfolder sig som en forening med masser af aktivitet, stor sportslig succes og et sted, hvor det føles rart at komme.
Men ofte kan man komme til at glemme, at det kræver rigtigt meget, for at alle hjulene kan løbe rundt. Og det vil også sige "cool cash", for det er bestemt ikke billigt at drive en fodboldklub på dette niveau.
Her spiller KFUM's sponsorer en meget vigtig rolle, og derfor er det med stor tilfredshed, at sponsoransvarlig Henrik Lund kan gøre status for situationen, som den tegner lige nu.
Han har fået følgende nye firmaer med i kredsen af klubsponsorer:
Gadstrup Bus, A. Villadsen, Visions Graphic, Centrum Auto og Min Købmand.
Desuden har KFUM forlænget aftalerne med CP, Advodan, Alarm & Låse Eksperten, Roskilde Sten og Grus, EH og Søn, 1g9 samt Vognmand Kold.
Roskilde Sten og Grus er samtidig blevet sponsor for den ny kunstgræsbane, der ventes taget i brug i midten af oktober.
- Vores i alt 28 klubsponsorer yder en uvurderlig støtte til klubben. Når vi tæller samtlige sponsorater og ydelser sammen, runder det samlede beløb en halv million, fortæller Henrik Lund.