Menu

INFO & DIALOGMØDE - NY DATO 11. maj

02. maj 2022 kl. 18:32
Fra Bestyrelsen - Klik og læs mere....

Kære KFUM’er,

Bestyrelsen har de seneste 2 måneder arbejdet med at sætte rammerne for vores fælles fremtid i klubben.

Arbejdet har taget udgangspunkt i både det sportslige setup og for frivilligheden i KFUM.

Vi har været vidt omkring og involveret et hav af mennesker med forskellig indsigt og forskellige kompetencer.

Vi er måske ikke helt i mål med alle detaljer, men vi føler selv, at vi er ganske godt på vej.

Det har ikke gjort arbejdet nemmere, at vi stort set dagligt har skullet forholde os til rygter og historier der for 99% vedkommende har været uden nogen form for hold i virkeligheden.

Under alle omstændigheder er vi så langt, at vi i denne uge kan præsentere KFUMs nye sportslige setup.

Præsentationen af det sportslige setup vil vi følge op med at invitere til et INFO & DIALOGMØDE onsdag den 11. maj 2022 kl. 18.00 på 1. sal.

På mødet vil bestyrelsen orientere om de seneste måneders begivenheder, det nye setup og i øvrigt svare på alle spørgsmål af både sportslig og social/frivillig karakter.

Det er vores håb, at så mange som muligt kan finde tiden til at deltage, så vi sammen kan udstikke vejen for et endnu bedre KFUM for alle.

 

KFUMs Boldklub Roskilde

 Bestyrelsen

Luk