KFUM SKAL BRUGE EKSTRA HÆNDER NÅR MENUEN STÅR PÅ 2. DIVISION
Det bliver en stor sportslig udfordring at skulle begå sig i 2. division - hvor kravene er større, både på og uden for banen, end KFUM har været vant til i Sjællandsserien og de seneste mange år i Danmarksserien.
Vi skal således være indstillet på, at langt flere mennesker nu vil være interesserede i at følge KFUM's kampe. Det gælder ikke mindst på de forskellige elektroniske platformer.
Ekstra Bladet live streamer samtlige kampe i 2. division, og det vil sige, at vi skal bruge frivillige, som kan optage alle vores hjemmekampe. Det kræver ingen særlige forudsætninger, og interesserede vil blive indbudt til en grundig instruktion. Den kommer til at foregå på KFUM og i Divisionsforeningens regi.
Hvis du gerne vil hjælpe klubben med denne spændende udfordring, kan du sende en mail til pierre.overgaard@roskilde-kfum.dk.
MEN IKKE NOK MED DET - KFUM skal også bruge mindst to servicemedarbejdere før, under og efter alle hjemmekampe. Samtidig med at man hjælper klubben, får man selvfølgelig også mulighed for at se kampen på Boresko Park.
Du kan få nærmere oplysninger om, hvad opgaverne består i ved at skrive til pierre.overgáard@roskilde-kfum.dk.
Mandag d. 3. august afgøres det, hvordan de to puljer i 2. division bliver sammensat, og umiddelbart herefter offentliggøres programmet for hele sæsonen.