Menu

KFUM VIL GERNE HAVE ELITESTØTTE - MEN FORHANDLINGER ER GÅET I STÅ

image Det ville da ikke være så tosset, hvis KFUM's divisionshold fik andel i kommunens elitestøtte. Men det er altså ikke alle, der synes, det er en god idé
Leon A.
18. januar 2022 kl. 17:01
Tre af fire parter blev enige om model, men den har Roskilde Boldklub sagt nej til

 Hvis KFUM's Boldklub - også som divisionshold - ønsker at få andel i elitestøtten fra Roskilde Kommune, er betingelsen, at vi kan samarbejde med FC Roskilde, byens anden divisionsklub.

 De forhandlinger er indledt, og KFUM's Boldklub samt klubbens professionelle selskab har fundet en model, man gerne vil gå videre med. Samme melding er kommet fra FC Roskilde.

 Alligevel er forhandlingerne gået i stå. Årsag? At Roskilde Boldklub, moderklubben i Rådmandshaven, ikke kan godkende modellen.

 Den nuværende elitestøtte er vedtaget af det "gamle" byråd" og løber til udgangen af 2024.

 - Hvis vi kan finde ud af samarbejde under en eller anden form, vil det udløse knap 150.000 kr. om året til KFUM, hvis vi spiller i 3. og FC Roskilde i 2. division. Men nu blokerer RB altså for en sådan mulighed. Ærgerligt og også lidt pudsigt, når man altid har skudt KFUM i skoene, at det er os, der ikke ønsker at samarbejde, siger sportschef Pierre Overgaard.

 Som et oplagt eksempel på, hvad sådan et samarbejde ellers kunne indledes med, nævner han Top Centret for årgangene U10, U11 og U12. Det drives på KFUM's anlæg, og fra starten skete det i samarbejde med FC Roskilde, der senere trak sig ud af af økonomiske årsager.

Luk