Menu

SIKKEN EN WEEKEND FOR KFUM'S BEDSTE HOLD

image KFUM's årgang U17, da holdet i efteråret sikrede sig oprykning til Øst 1. Her er drengene kommet fint fra start med fire point i de to første kampe
02. april 2023 kl. 20:30
Fire sejre og en uafgjort til klubbens fem ældste mandskaber
 KFUM's Boldklub er en såkaldt udviklingsklub, hvor vi også vægter det sociale samvær højt ved siden af de sportslige resultater.
 Men selvfølgelig kan vi også godt lide at vinde at vinde fodboldkampe, og det gjorde vi i den grad i den weekend, der førte os ind i april måned.
 Det er ikke hver weekend, vi kan bryste os af fire sejre og en uafgjort til de fem ældste hold, men det var, hvad udbyttet blev i denne weekend.
 Førsteholdet i Danmarksserien er fortsat ubesejret i foråret efter en 2-1 sejr over Gørslev fredag aften på Herfølge Stadion. Nogle af spillerne fra truppen var lørdag med på andetholdet i serie 1, som efter nederlag i de to første kampe endelig kunne juble over tre point, da holdet tog hjem fra Ørslev med en 1-0 sejr.
 KFUMs U19-hold spiller i mesterrækken i foråret, men ambitioner om, at det som minimum kommer til at optræde i Øst1. Det første skridt i den retning blev taget i sæsonpremieren søndag, da KFUM vandt 5-0 ude over Lynge-Broby.
  U 17 er rykket op i Øst1. hvor udbyttet siger fire point for de to første kampe. 3-1 hjemme over Slagelse i premieren blev fulgt op af 1-1 på udebane mod GVI.
 Der er tale om en meget stor årgang, hvor vi også råder over et hold i række1. Her holdt de unge KFUM'ere en veritabel målfest med en sejr på 20-0 over Avarta efter 7-0 ved pausen. Og jo, I læste rigtigt, der er ikke tale om nogen aprilsnar!
Luk