Menu

STOR FODBOLDLØRDAG PÅ LILLEVANG

image
19. oktober 2023 kl. 11:07
Masser af aktiviteter, når KFUM markerer, at købmanden fra Vindinge nu er sponsor for kunstgræsbanen

 Lørdag bliver en stor fodbolddag på Lillevang ved masser af aktiviteter - ud over to særdeles spændende turneringskampe, hvor KFUM's hold i Danmarksserien og serie 1 kommer i ilden.

 Der bliver således gratis adgang til begge kampe, og det indgår alt sammen i markeringen af, at Min Købmand Vindinge har overtaget sponsoratet af klubbens nyeste kunstgræsbane. Den lyder nu navnet Min Købmand Vindinge Arena.

 Vi frister i dagens anledning de forhåbentlig mange tilskuere med et lotteri. Desuden udleveres der gratis donuts, og i stadionkunsten ved opvisningsbanen sælger vi varme Lumumbaer til den fine pris af 30 kr.

 I pausen af DS-kampen mellem KFUM og Herlev bliver der konkurrencer for både børn og voksne.

 Efter denne kamp spiller KFUM's talentfulde serie 1 hold mod denne rækkes tophold, Svebølle, på kunstgræsbanen. Købmanden stiller fem kasser gratis øl og vand til tilskuerne til denne kamp.

 Så vi håber, at denne invitation kan friste mange, så vi får masser af stemning og god opbakning til klubbens to seniorhold.

 

 

 

 

Luk