Menu

Topcenter Roskilde stopper med årets udgang

image
11. oktober 2024 kl. 12:49
Siden 2021 har HB Køge og Roskilde KFUM haft et tæt samarbejde om Topcenter Roskilde. Det samarbejde ophører - og i stedet arbejdes der netop nu på et andet attraktivt træningstilbud. Hvad det går ud på forventes at blive meldt ud om et par uger.

Efter flere overvejelser om, hvad der skal ske med Topcenter Roskilde, og fordi der ikke var mulighed for at fortsætte aftalen om at drive det sammen med HB Køge, har bestyrelsen valgt at stoppe aktiviteten med årets udgang. Det betyder, at den sidste træning finder sted i december.

”Vi har været rigtig glade for samarbejdet om Topcentret, som har været til glæde for mange af vores spillere samt spillere i vores partnerklubber. Derfor vil vi gerne sige en stor tak til HB Køge og Palle Olsen for et godt samarbejde”, siger Pelle Nielsen, formand for Roskilde KFUM.

Han fortæller samtidig, at der netop nu arbejdes på et nyt spændende set-up.

”Vi er i gang med at udvikle et andet godt træningstilbud. Hvis alt går efter planen, forventer vi at kunne melde et nyt set-up ud i forbindelse med vores informationsaften d. 23. oktober”.

Capelli Sport fortsætter som sponsor i klubben.

Kom til informationsmøde

Læs mere om informationsaftenen her:

https://www.roskilde-kfum.dk/klubnyt/nyt-fra-klubben/kom-til-informationsaften-i-roskilde-kfum/

Luk