VELLIDT KFUM'ER AFGÅET VED DØDEN

Søren Haurholm Larsen var aktiv i klubben i det meste af sit liv - bl.a. som træner og som dommer
Vores gode ven og kollega i fodbold og ligeledes som dommer ikke er mere. Den 19.juli afgik Søren Haurholm Larsen ved døden, 68 år gammel.
Det skriver Paul Jørn Larsen og Kurt Skjoldby i et indlæg til hjemmesiden.
De sidste år var Søren ramt af sygdom, som ikke kunne kureres.
Søren har altid været en rigtig KFUMer lige fra ungdomsårene, hvor det hele foregik på Hedegårdenes Skole, til vi senere flyttede ud på Lillevang Idrætscenter.
I KFUM fungerede Søren som træner i ungdomsafdelingen, et job han virkelig nød at arbejde med. Søren Haurholm var i en del år også en flittig skribent til vores medlemsblad, Finten, med mange gode indlæg.
Senere tog Søren dommereksamen og valgte at starte i DBU Sjælland som aktiv dommer. Senere blev han også lokket til at dømme kampe i REOS (RoskildeEgnensOldboysSammenslutning) , et job som han varetog i over 20 år.
Alle vi, der kendte ham, vil savne Søren og hans replikker. Han havde altid tid tid til en hyggelig snak, såvel før som efter kampen.
ÆRET VÆRE SØRENS MINDE.
Bisættelsen har fundet sted.