Menu

KFUM LAVER FLOT RESULTAT MED 10 MAND

21. september 2019 kl. 17:45
Bagud 0-2 og rødt kort til Nicolai Høgh, men fik 2-2 i topopgør

Da der manglede mindre end et kvarter af lørdagens topopgør på Rishøj Stadion, var KFUM bagud 0-2 mod Køge Nord og spillede med 10 mand efter et rødt kort til Nicolai Høgh før pausen.

Alt pegede i retning af tre point til hjemmeholdet, men 11 mod 10 skabte Køge Nord ikke en eneste nævneværdige chance i de sidste 45 minutter, og så det gik det hverken værre end bedre, end at gæsterne scorede to gange i slutfasen og bevarede førstepladsen i puljen.

Cheftræner Stefan Håkansson fastslog, at holdet kom ud med en holdningsændring efter pausen, ligesom der blev foretaget vigtige taktiske justeringer.

”Resultatet er vigtigt, fordi vi ellers kunne have stået med et nederlag, et rødt kort og et spørgsmål om, hvordan vi så ville komme videre rent moralsk. Men også fint, at vi så gode indhop med spillere, der kom fra bænken og viste både energi og niveau”, sagde træneren.

Morten Jørgensen af private årsager, så Rasmus Lundberg overtog pladsen som højre kant. KFUM lagde ud med fin energi i offensiven og gode aktioner af Mads Julø og Rasmus Tangvig. Køge fik dog kampens første tilbud, men Marc Lyster kom godt ud af målet og fik blokeret Andreas Granskov. I det 16. minut kunne gæsterne også have straffet et boldtab i KFUM’s forsvar, men i fri position sparkede Simon Hansen forbi.

Gæsterne havde bolden klart mest, men pasningsspillet virkede ofte omstændeligt og uden tempo. Rasmus Tangvig sparkede dog over efter et godt fremstød, mens Kenneth Beyer afsluttede en hurtig kontra med at sparke lige forbi stolpen. I det 39. minut erobrede Køge bolden efter en halvskidt igangsætning fra Marc Lyster. Det hele endte med, at Nicolai Høgh reddede på stregen med hånden, hvorefter bolden blev sendt i mål.

Dommeren valgte at dømme straffespark og rødt kort til Høgh, men med en fodparade reddede Lyster sparket fra Basti Abildå. Det skulle dog blive en stakket frist, da Andreas Granskov scorede i det 42. og 44. minut, først efter et boldtab i forsvaret og dernæst i forlængelse af et hjørnespark.

Lige efter straffesparket blev Serkan Firat afløst af Micki Kold Nagel, og i løbet af 2. halvleg kom også Martin Nielsen og Emil Ølvang på banen. Ud gik Kenneth Beyer og Mads Julø, men længe så det ud, som om det passivt agerende hjemmehold skulle få held til at forsvare føringen.

Men i det 81. minut headede Mico Elvig et hjørnespark fra Martin Nielsen i mål, og fire minutter senere blev det 2-2 ved Micki Kold Nagel, som sparkede

Tangvigs centring fra mållinjen i nettet. Og så var gæsterne endda tæt på 3-2, da Rasmus Lundberg fik to skudchancer efter et fint oplæg af Erkan Firat.

Ud over udvisningen kun en enkelt advarsel til Køge Nords Simon Hansen.

 

 

 

 

Luk