KFUM SKAL TIL EN TUR TIL FALSTER
KFUM's DS-hold skal en tur til Falster, når pokalturneringen genoptages efter sommerferien i DBU-regi.
Lodtrækningen magede det således, at modstanderen bliver Eskilstrup. Her deltog det lokale serie 1-hold i foråret i oprykningsspillet til Lolland-Falster -Serien, men det lykkedes ikke for Eskilstrup at kvalificere sig.
Kampen i Eskilstrup skal efter planen spilles 6. , 7. eller 8. august. Det vil sige mellem KFUM's to første turneringskampe, lørdagen forinden hos Fremad Valby og lørdagen efter på hjemmebane mod Herlev.
Det er første gang i lang tid, at KFUM skal spille på disse breddegrader. Det skete senest i 2013-14, den første sæson efter oprykningen til Danmarksserien, da der var to hold fra Lolland-Falster med i puljen: Frem Sakskøbing og Sydalliancen.
KFUM kvalificerede sig i den aktuelle pokalturnering til hovedrunderne under DBU ved at vinde 5-2 over AIK Strøby fra serie 1 og 6-0 over Lundtofte, der netop er rykket op i Sjællandsserien.
Med lodtrækningen må der meget være gode chancer for, at KFUM også er med, når der skal trækkes lod til den følgende runde. Her spilles kampene i den første uge i september.