NICOLAI HØGH SÆSONENS SPILLER

Nicolai Høgh blev sæsonens spiller på KFUM's Danmarksseriehold og modtog den pokal, som følger med hæderen.
Cheftræner Stefan Håkansson valgte Høgh ud fra hans konstant stærke præstationer på et højt niveau sæsonen igennem.
Den 35-årige midterforsvarer kan se tilbage på en karriere, der bl.a.
omfatter 10 år med Superliga- og 1. divisionshold i Esbjerg samt et udlandsophold i norske Vålerenga.
For et år siden var det Luka Dumic, som overtalte Nicolai Høgh til at give KFUM en chance, da de to skulle finde nye græsgange efter deres fælles tid i Greve. Det skifte kan alle i dag være tilfredse med - uden tvivl også pokalmodtageren selv!
Christoffer Blond blev hyldet som årets KFUM'er. Også et populært valg, for den unge forsvarer har i den grad etableret sig på pladsen som venstre back.
Øvrige kåringer:
Årets fund: Tvillingerne Erkan og Serkan Firat.
Årets talent: Danny Stencel.